Loading...

STAMBORD - MØD NYE MENNESKER I LOKALOMRÅDET

Har du lyst til at mødes med andre, har du nu mulighed for at komme og nyde en lækker buffet, sammen med andre fra Livsnettet og til en pris hvor alle kan være med?

Du deltager blot når du har lyst og overskud. Det er helt okay at melde fra - også lige før mødetidspunkt.

STAMBORD handler kort fortalt om, at vi mødes samme tid, samme sted og altid den første søndag i hver måned - året rundt.

STAMBORD er en enestående mulighed for, at skabe nye sociale relationer i hyggeligt og uformelt miljø med andre skønne mennesker.

STAMBORD er helt uforpligtende og der vil altid være én af Livsnettes tovholdere tilstede, som vil byde dig velkommen.

Vi søger tovholdere i Århus, Ålborg og Odense. Så er det noget for dig, så kontakt os endelig. Tovholderen skal blot møde op ca. 15 minutter før og sikre at bordet er klart og byde nye deltagere velkommen.

Hvis du ønsker at starte STAMBORD op i din by, så kontakt os på kontakt@livsnettet.dk eller på tlf. 31 460 420

Hvornår: Altid hver den første Søndag i måneden

Tidsrum: Mellem 17-19

Pris: Fast for buffet fra 59,- til 129,- se pris i hver enkelt by. Hertil kommer drikkevarer. Mad og drikke afregnes af den enkelte direkte til stedet på dagen.

Hvor: Se steder i Livsnettets kalender



Du er meget velkommen til at starte med at melde dig ind i en STAMBORD gruppe i nærheden af dig og følge gruppen lidt fra sidelinien inden du deltager i et arrangement. Grupperne er lukket, da vi poster billeder fra STAMBORDSMØDER og udveksler oplysninger. Blot klik på "Ansøg" og du lukkes ind i gruppen, såsnart en Tovholder har godkendt - normalt indenfor 24 timer.

Du kan se alle STAMBORDSGRUPPER via dette link



Vi glæder os til at se dig!

Kærlig hilsen Livsnettets Redaktion og Tovholderne