Loading...

Medlemmernes Livshistorier

LunaOfelia
Jeg tænker tit på hvordan det er at købe ind i dag og i "gamle dage"

I dag kan du købe alt samme sted, det er både tidsbesparende og nemt.

   Men jeg tænker af og til på i 60 og 70erne hvordan man fik duften med også.


  Ostehandleren hvor der var køligt og en meget blandet osteduft :p

  Vi fik lov at smage på mange oste før vi købte

 Slagteren hvor der duftede af røgvarer

 Bageren ,, der kunne man jo nærmest gå i svime over de dejligt dufte af brød og kage.

 Kaffehandleren osv...

 Jeg savner tit de hyggelige dufte der fulgte med indkøbende

 selv om der jo også gik lang tid at gå i alle de butikker' 

 Men jeg elsker de dufte..


 

LunaOfelia 2 timer siden · Vurdering: 5 · Kommentarer: 6
PrebenFuglsang
Da jeg var omkring de 7-8 år, blev vi børn altid sendt til Silkeborg om sommeren, på gratis billet. Det var vist noget som blev indført, så Københavnske børn kunne komme væk fra storbyen. Men blev udvidet så det også gjaldt for andre i Danmark.


Silkeborg er en dejlig by at holde ferie i, specielt når det er hos bedstemor og bedstefar. Bedstefar sagde første gang jeg var der, du må godt tørre næsen i gardingerne. Han fik ballade omgående. Tænk sig, de blev begge to 103 år.


Nu til Himmeriget. Det styrt regnede med skomagerdrenge, og jeg spurgte bedstemor om hvornår det holder op, så vi kunne komme ud. Spørg gårdmanden, det er ham der har forbindelsen.


Jeg har nu altid troet at man skulle hanvend sig hos Jesus, det lærte jeg i Søndagsskolen.


Men der er åbenbart andre måder. Pr.: Eks.: Da jeg var på vej til Danmark, efter en lang cykeltur til Marseille, holdt jeg godt fast i styret, og bad om at Han ville lede mig til en livsledsager til resten af mine dage.


Og sandelig, ønsket gik i opfyldelse.


Jeg mødte Mette på en gammel fisker knejpe, hvor hun holdt sin fødselsdag. Jeg faldt pladask for hende, Styrtede over på rutebilstationen og købte en stor buket blomster, og Dannebro flag.


Det endte med at vi flyttede sammen omgående, og vi var sammen næsten 24/7 365. Det var rå hygge og vi havde det som 2 teenagere der var ny forelsket.


Jeg har fundet et billede der blev taget i 1967 da Mette var ansat hos Magasin i Aarhus.




Hun er godt nok blevet krållet lidt. Men hun har også puttet sig godt i min gamle tegnebog.


Jeg skulle have mødt hende dengang i -67, men da tænkte jeg ikke på piger.


DVH

Preben Fuglsang(bukker)


PrebenFuglsang Okt 13 · Kommentarer: 2
PrebenFuglsang
Hvor pokker løb de hen, det er nu ikke sådan det skal forstås. Øjnene render i vand, så det ser ud som jeg græder med tårer hele tiden. Jeg sprøjter flere gange om dagen med noget der hedder Tears again.


For 2 år siden blev jeg opereret i venstre øje, og fik nye briller ½ år efter. Det er sådan set gået rimeligt, men jeg syntes ikke det har hjulpet.


I går, da jeg var nede i byen, kikkede jeg lige ind til min optiker, forklarede ham mit problem, straks tog han mig ind, og kontrollerede de 2 vandhuller.


Jeg fik besked på at kontakte min øjenlæge, da jeg sikkert nok skulle opereres igen.


Har ellers gået og pudset tv og computer skærm for at se bedre, det var altså ikke der problemet lå.


Så nu kommer det værste, ventetiden. Åh ja, man siger jo at livet er en stor ventesal.


MVH

Preben Fuglsang(~)




PrebenFuglsang Okt 7 · Kommentarer: 7
PrebenFuglsang
I dag er det 1 år siden at min elskede Mette sov stille ind.

Det var en underlig oplevelse. Jeg var om aftenen gået i seng som jeg plejer ved 20:00 tiden, og havde spurgt Mette om hun ville i seng. Det ville hun ikke, der var noget hun ville se i fjernsynet. Hun havde fået en alarmknap så hun altid kunne kalde, hvis der var noget galt.

Jeg skulle på WC ved 23:00 tiden, og kikkede på Mette, der så et eller andet på TV, fik et smil og jeg gik i seng igen.

Om morgenen var TV´et slukket, og jeg opdagede at Mette sad i en mærkelig stilling. Rørte ved hende, hun var kold, og der var ingen puls.

Jeg ringede 112, og sygeplejersken sagde vi kommer med det samme.

Der kom kun 4 Falck reddere og en akut læge.

Alle 5 rumsterende et stykke tid, indtil lægen siger at der er intet vi kan gøre.


Nu kommer det mærkelige. Vi har begge to gået til kontrol hos vores læge. Det eneste der kom ud af det var at vi havde for højt blodtryk.

Det var først efter dødsfaldet at der blev konstateret sukkersyge. Det burde vores læge da havde opdaget 4 dage før.


Her for 14 dage siden ringede sygeplejersken til mig og sagde om jeg kom i morgen, hvorfor skal jeg komme spurgte jeg, de ville gerne kontrollere mig var svaret.

Nej jeg kommer ikke før jeg bliver kørt ned af en sporvogn, det i er begyndt med at skal have os til kontrol er spild af skatteborgernes penge, hvorefter jeg slukkede for telefonen.


Jeg har ingen tillid til lægerne mere.


Preben Fuglsang(bukker)

PrebenFuglsang Okt 5 · Kommentarer: 3
PrebenFuglsang
Den sidste samtale jeg havde med min mor, var engang i sommers, tror det var i juni måned. Snakken gik om løst og fast, pludselig sagde mor: Hvor gammel er du blevet Preben? 17½ og aldrig kysset, var mit svar, hvortil hun sagde, at hun kun er 22. Det var den sidste samtale jeg havde med mor, hun sov stille ind den 9. august 2017.


Tilbage til nutiden, jeg føler mig som en teenager stadig, det er kun det yderste der virker gammelt. Desværre kan jeg ikke mere løbe pigerne op mere, da Hanne, min søde nabo, hørte dette, grinede hun og sagde: Jamen, du kan jo ikke huske hvorfor! Så er man nede i kælderen igen.


Trods udseende og dette handicap, har jeg mange veninder rundt omkring i byen. Min nærmeste og meget fortrolige er Lotte(inlove), hun havde for lang tid siden fået besked af Mette, at hun skulle holde øje med mig, og det gør hun.


Så er der Pia, min pølsemutter. Hun har Børnenes Kontor´s pølsevogn på Nytorv, jeg får en kæmpesmil af hende hvergang jeg kommer.:*


Kirsten, leder af Tobak&Sprut i Salling. Får altid en krammer når jeg kommer, det begyndte hun med da hun hørte at Mette ikke kommer mere. Sympati har vi vel alle brug for.(kram)


Der er andre piger, også på min alder jeg tit taler med, men kender ikke deres navne. Specielt er der en man kan sætte uret efter. Kl.: 10 om formiddagen går hun forbi Magisterparken og kaster katte knapper til fuglene, hende taler jeg tit med.(bukker)


Hov, jeg har glemt Lis. Lis er en gå på pige, har hele sit liv siddet i kørestol, bor på plejehjemmet på Danalien, men klarer næsten alt selv. Hver dag tager hun til Grønlands Torv for at motionere på recept. Det er stærkt gjort, hun kører selv i kørestolen frem og tilbage, selv bakkerne tager hun i stiv arm. Får tit en sludder med hende når vi mødes.]:)


Nu er klokken blevet middag, og jeg har glemt at tage det ud af fryseren jeg ville have i dag, nemlig min hof ret: Bornholmer Gryde.(shake)


Hvis der er nogle der er interesseret i opskriften som jeg selv har lavet ligger jeg den ind på forsiden.


Det var alt for denne gang. Hav det godt alle sammen, og gør nu ikke noget jeg ikke ville gøre!


Preben Fuglsang(music)


PrebenFuglsang Okt 4 · Vurdering: 5
PrebenFuglsang
Ja sådan var det engang. Nok dengang min mor blev født her i 1923. Nu kan jeg kun se Aalborg Portland´s skorstene, og fjernvarmeværket.

Jeg vil sige dig, at her er godt at bo. Her findes de mest hyggelige mennesker altid smilende og snakkesalige.

Mette og undertegnede, sagde vovsen, flyttede fra Århus, da det var det værste røverkvarter det var blevet til. Det skete tit at jeg fik øretæver af de nyankomne fremmede, når jeg skulle ud at handle.

Det ville jeg ikke finde mig i i mit eget land. Så vi søgte vidt og bredt. og fandt Andelsboligforeningen Himmerland, de havde en 1. værelses ledig nu. Det var i 2007. Mette sagde at den er for lille, og jeg sagde at vi tager den, så vi kommer vær herfra.

Da alle papirerne var i orden, og jeg indbetalte Andelsbeviset, opdagede Mette at jeg alligevel havde lidt snusfornuft. Det vil sige, at der stod i kontrakten, at hele området skulle renoveres, og der var ingen der fik den samme lejlighed igen.

Vi boede i den lille lejlighed i 4 år, så begyndte håndværkerne at larme. Der var mange der flygtede, men jeg holdt på mit, jeg får en ny og større uden at røre en finger, ej heller fingeren i tegnebogen.

Da renoveringen vor overstået, var Mette blevet folkepensionist, og meget glad for at bo her, og hun fortalte mig at det hun altid har drømt om. Tæt på byen, tæt på det vi har mest brug for. Bibliotek, købmand, apotek for ikke at glemme vores fælles frisør. Alt inden fer en gå afstand fra hjemmet.

Desværre fik hun kun lov til at være i den nye lejlighed i 2½ år. Pokkers osse, hun glædede sig hver dag til at gå ud, bare gå.

Jeg har vedlagt et par billerer fra højhuset.


Højhuset set fra syd. Hvis du forstørrer billedet vil du se mit slot.


Højhuset set mod syd.

Nede i stueetagen, er der blevet postrum, med borde og bænke, jeg kalder det sladrecentralen, men der altid en at snakke med. Forøvrigt holder vi i området sammen, hjælper hinanden,, trøster nor det er det vi trænger til. Samtidig har Hjemmesygeplejen fået kontor i højhuset, da de fleste er 60+, altså den rigtige lømmel alder.

Jeg har lavet mange film om området her. Mange af dem er meget lange, så hvis du er nysgerrig, gå på YouTube og søg på mit navn. Du kan også bare skrive: Vil du se mit pæne hjem, så for du en rundtur.

Det var bare et par små ord, om hvordan der er forskel fra by, til by.
PrebenFuglsang Sep 20 · Kommentarer: 2
PrebenFuglsang
Dengang jeg gik i Klemensker Centralskole, havde alle andre et armbånds ur. Jeg bad min mor om et.

Svaret var, tjen dine egne penge.
Jeg havde været omkring de 8-9 år gammel på det tidspunkt.

Så jeg spurgte vores forstander i Luthers Missions Forening om han havde brug for hjælp. Ja det havde han, så jeg begyndte på hans gård.
Det første jeg lærte var at starte traktoren, en af de traktorer man fik i krigshjælp fra Amerika. Jeg spurgte bonden, har du ikke heste. Nej de er for langsomme var svaret.
Her tjente jeg til mit ur, det tog ca.: ½ år om at tjene de 75,00 kroner uret kostede.
Jeg fortsatte hos han indtil vi blev sendt på Børnehjemmet.

Da vi var kommet hjem igen, begyndte jeg som bud forskellige steder.
Jeg fik plads som bud hos Rasmussens Bogtrykkeri i Rønne, da jeg gik i 8. klasse. Da vi skulle i praktik, fik jeg selvfølgelig lov af bogtrykkeren at det blev hos ham.

Jeg skulle håndsætte en artikel om det nye tiltag med EDB styring af trykkerier. Men jeg faldt pladask for arbejdet med at sætte typerne pr.: håndkraft, så jeg spurgte selvfølgelig faktor og bogtrykkeren om jeg måtte komme i lære hos dem. Det var her jeg første gang hørte om sættenissen, som Redaktionen kom med i går.
Det måtte jeg gerne, og jeg blev taget ud af skolen, og begyndte hos bogtrykkeren. Da han havde søgt om at få mig som lærling, blev han afvist, han måtte ikke have flere lærlinge på grund af alder.
Mor opdagede at jeg havde gået som arbejdsdreng, og hentede mig, og skælde højlydt ud.

Efterfølgende opdagede mor, at købmanden i Sorthat skulle have en lærling. Jeg fik besked på at søge, og hvis jeg ikke fik pladsen ville der falde brænde ned. Av, min arm, så var jeg jo nød til gøre et godt indtryk. Jeg fik pladsen, og kom ud af Handels Skolen med høje karakterer, hvilket jeg er meget stolt af.
Cherry
Today i have cut myself, deeper than before

Trying to cut out all the bad in me, cut out the "whore"

I tried not saying a word, just like i swore

But i messed up, i said it, but im not saying anymore


Look at this blood, its all a big show, just for you

But why even bother, you wouldnt care event if you knew

People think i see everything in black and white, but im really blue

Im stading right in front of you, dying, but you dont have a clue


Do you even remember how you ripped my sould out and tore it apart

How our little secret broke me, and shattered my heart

I know i should forget and move on, if i was really smart

But something inside of me is longing for a brand new start

Cherry Sep 12 · Vurdering: 2 · Kommentarer: 1
PrebenFuglsang



Mor: Var den første jeg så. Husker det bare ikke. Men jeg kan huske at jeg fortalte hende en drøm jeg havde dengang, jeg har vel været 3-4 år, at jeg fløj rundt i mellem træerne nede i skoven. Ja ja, svarede hus, men husk du har sorte vinger.


Hanne: Var som en mor for mig, hun forsvarede mig altid, når tøserne var efter mig.


Marianne: Min første (forelskelse), jeg var omkring 3 år, men sådan noget glemmer man ikke.


Tøserne: Lone, Lene og Gitte, mine små søskende. Var altid drillesyge, og blandede sig altid når jeg havde kammerater hjemme for at lege.


Fru Krog-Johansen: Min klasselærer på Klemensker Nordre skole. Vi boede en overgang på skolen, og jeg var meget nysgerrig, så jeg mødte op i den lille klasse, og lærerinden lod mig blive, så jeg gik 3 år i 1. klasse.


Nonnerne: Pludselig fik Lene epilepsi, så mor og Lene blev indlagt sammen, og vi andre kom på Børnehjem. Det var 2 Nonner, madmor og plejemor. Det var rigtige søde, og meget kærlige. Jeg havde dog en grim oplevelse der. Der var en lille pige, der havde vand i hovedet, havde ingen sprog, der kom en fysioterapeut, og lavede gymnastik med hende. Hun viste mig hvordan man gør, og så var det mig der lavede gymnastik. Når jeg kom hjem fra skole og gik forbi hendes seng, kunne jeg se at hun lyste op, og rørte må sig, så meget som hun kunne. Men en dag var hun væk, jeg fik ingen svar når jeg spurte hvor hun var.


Bitten Paaske: Min bedste chef, hun var striks, men utrolig sød.


Lotte: Arbejde også for Busfirmaet, bestyrede Viking Bus. Jeg kaldte hende altid Flotte Lotte, så råbte Fru Paaske altid, hva´ med mig.


Lis: Køkkenchef på Møltrup Herregård, lærte mig hvordan man laver mad til 40-100 personer.


Mette: Hun var et unikum, fantastisk sød, og samtidig striks.

PrebenFuglsang Sep 11 · Vurdering: 5 · Kommentarer: 2
PrebenFuglsang
Vidste ikke at jeg skulle møde sådan en Quinde, med stort Q. Hun fik mig til at leve som et helt menneske, med min egen vilje, jeg var mig, og Mette var sin egen.


Vi havde det godt, vi gik lange ture, med smurt madpakke, og selvfølgelig havde vi vore dyr med, selv katten, Mads var helt vild, når vi begyndte at smøre madder. Julius Cæsar, vores kejserlige hund var altid på pletten.



Kom så, leg med mig, du fåralligevel ikke bolden



Hva´ venter du på?



Er i ikke snart færdig med at lave madpakke?

Det var nogle gode ture vi havde sammen, men desværre blev det værre og værre med Mettes ben. Hun havde jo hele sit arbejdsliv som skibskok gået i kolde køkkener, ombord hvilket sætter sine spor.


Men hun var sej, gav ikke op, ville ud i naturen. Så vi blev enige om, at vi ville gå ned til Gylling til hendes storesøster, det tog os 3 dage med 3 ophold på campingpladser, det var hyggeligt at lave mad over åben ild, følte mig næsten som spejder igen.


Da vi flyttede til Aalborg var det slut med at have dyr, Mette havde fået overfølsomhed over for dyrenes hår, så hendes lunger var blevet ødelagt.



Det begyndte at knibe for hende at gå, men hun nægtede at gå med en rollator, så heller en pæn barnevogn.


Mette er ved at gå forbi Jens Bangs Stenhus i Aalborg



Og jeg savner dig utroligt meget.


Vi havde det godt sammen.


Jeg er holdt op med at løbe efter pigerne, jeg kan ikke løbe dem op. Ja, og så kan du ikke huske hvad du vil dem, sagde min nabo.

PrebenFuglsang Sep 5 · Kommentarer: 3
Sider: 1 2 3 4 5 ... Næste »