Loading...

    LIVSLYST - SUMMERCAMP 2018

    Mar 4 | Af Redaktionen
    Har du lyst til at mødes med andre medlemmer af Livsnettet? Børn, voksne, unge som ældre - En ferie, hvor du har mulighed for at deltage på dine præmisser – helt uforpligtende?


    Vi ved, at mange af Livsnettets brugere, af forskellige årsager, ikke har haft - eller har mulighed for at komme på ferie. Det kan skyldes et langt sygdomsforløb der har efterladt et manglende overskud, dårlig økonomi, manglende sociale relationer, eller andet.


    LIVSLYST er en mulighed for, at alle kan få nogle positive ferieminder.


    LIVSLYST fokuserer på, at du får ladet batterierne op, så der kommer plus på overskudskontoen, og at du får mulighed for, at skabe nye stærke sociale relationer. Om du rejser alene, eller har børn du savner at komme på ferie med.


    LIVSLYST handler om, at vi mødes med lyst til livet og sommeren, hvor der kan vælges til og fra mellem spændende aktiviteter, samvær og alenetid. At vi spiser sundt og godt. Får bevæget os med gåture i naturen og let motion. At vi nyder samværet og hygger sammen med en masse søde og dejlige mennesker, som vi ellers kun kender online fra Livsnettet.


    I hver Camp regner vi med at opstille ca. 20 familietelte med plads til 4-5 personer (to sovekabiner) samt 10 mindre telte med plads til to personer med to sovekabiner. Hver person/familie får deres egen private sovekabine. Antallet af telte, vil afhænge af tilmeldinger og interesse.

    Livslyst Summercamp 2018 afholdes i sommerferien:


    UGE 27 - Nordsjælland (lørdag til lørdag)


    UGE 31 - Jylland (lørdag til lørdag)


    Såfremt interessen er stor, vil vi førsøge at koble en uge mere på, således at Sjælland bliver uge 27+28 og Jylland uge 31+32
    Livsnettet sikrer sponsorer og donationer til selve opholdet (telte og pladser og underholdning). Det eneste du selv skal sørge for er transport til og fra camp samt mad og godt humør.


    Vigtigt. Gennemførsel af Livslyst er betinget af positive tilbagemeldinger fra vores sponsorer og minum 30 tilmeldte til hver camp.



    Kommentarer:

    Ivan LIVSVEN
    Jun 16
    Gad vide hvor det er henne i Jylland? ruller øjne
    Du skal logge på eller oprette en profil for at kunne kommentere

    Relateret Artikler

    `